Fedtsugning eller liposkulptur handler, præcis som navnet antyder, om at skulpturere kroppen. At gøre kroppens naturlige konturer og former enten mere eller mindre fremtrædende.
Fedtsugning har til formål at forme kroppen ved at fjerne fedt fra bestemte områder. Målet er at forbedre kroppens naturlige konturer og skabe en mere afbalanceret helhed. I dag er det en af de mest almindelige plastikkirurgiske indgreb, og moderne nåle gør det muligt at behandle flere forskellige områder af kroppen: fra dobbelthage og arme til mave, lår og lægge.Resultatet er langtidsholdbart takket være, at de fedtceller, der fjernes, ikke regenereres. Fedtsugning handler ikke kun om at fjerne fedt, men også om at efterlade en tilstrækkelig mængde fedtceller til at give huden en glat overflade og et naturligt udseende. Bemærk, at fedtsugning ikke erstatter en sund livsstil, og de resterende fedtceller kan øges i størrelse, hvis du tager på i vægt.Gennem Adoreal-appen kan du finde klinikker med specialistekspertise inden for fedtsugning - book en konsultation direkte gennem appen for en skræddersyet behandling tilpasset dine personlige behov og ønsker.
Hvis du trods den rigtige kost og træning ikke kan reducere lokale fedtansamlinger, er fedtsugning mange gange en god løsning. Det er vigtigt at pointere, at en fedtsugning ikke er et alternativ til diæt og dermed ikke er en god metode til vægttab.
Generelt er huden hos yngre personer mere elastisk end hos ældre, hvorfor resultatet vil blive bedre. Men alle, uanset alder og køn, som har en nogenlunde normalt vægt, god hud og områder med lokale fedtdepoter, kan få lavet en fedtsugning.
Næsten alle dele af kroppens fedtansamlinger kan behandles. De mest almindelige steder er hals, overarme, bryst (hos mænd), mave, talje, hofter, ryg, lår, knæ, lægge og ankler.
På halsen er huden ofte meget elastisk og trækker sig pænt sammen efter en fedtsugning. Resultatet er en markeret kæbelinje og en smuk halskontur. Når man fedtsuger halsen, føres en meget tynd kanyle ind via tre små snit ved øreflipperne og under hagen. Selv omkredsen af overarmene kan reduceres med et utroligt flot resultat, hvis huden ikke er alt for slap.
Lipødem er en uens fordeling af fedtvævet på kroppen, lokaliseret fedme. Det rammer typisk kvinder og kan give smerter og ømhed i fedtvævet. Fedtdepoterme er oftest lokaliseret på bagdelen og lårene, men kan også forekomme på arme og mave.
Fedtsugning med ultralyd er ikke en metode, vi anvender, da det øger risikoen for bl.a. brandskader på huden. Man kan anvende flere forskellige teknikker ved fedtsugning. Ved samtlige metoder injiceres store mængder væske, adrenalin og lokalbedøvelsesmiddel i området. Dette gør man dels for at mindske blødningen og smerten, dels for at separere fedtet, så resultatet bliver mere jævnt.
På Citadellkliniken anvender vi Micro Air, en moderne teknik, som giver et jævnt resultat med mindre blå mærker og meget lidt smerte efter operationen.
Mirco Air indebærer, at fedtsugningskanylen vibrerer og løsner fedtet, så det bliver nemmere at suge ud. Ud over at teknikken er fleksibel at arbejde med, stimulerer den underhuden, hvilket gør, at den nemmere trækker sig sammen efter behandlingen.
Micro Air er den mest anvendte og anbefalede metode af store kosmetiske klinikker i Europa.
Start med at booke tid til konsultation. Under besøget møder du din plastikkirurg – samme person, som skal operere dig. Sammen drøfter I dine forventninger, og hvad operationen indebærer.
Samtidig undersøges de områder, du vil behandle, din hudkvalitet kontrolleres, og mængden af fedt, som skal fjernes, beregnes.
Vi foretager et generelt helbredstjek for at sikre, at operationen og narkosen ikke indebærer nogle risici for dig.
Hvis alt er, som det skal være ved undersøgelsen, og du føler dig tilfreds, kan du derefter booke en operationstid sammen med en af vores sygeplejersker.
På operationsdagen tjekker du ind, får et værelse, tager et bad og indtager lidt beroligende medicin. Derefter møder du din plastikkirurg igen, som tager billeder af operationsområdet og tegner på dig. Derefter er du klar til din operation.
Hos os får du mulighed for at overnatte på klinikken, men de fleste vælger at tage hjem samme dag, da en fedtsugning er et lettere indgreb.
Inden du forlader klinikken, får du en tætsiddende forbinding, et bælte, som skal dække de opererede områder. Hvad angår smerte, oplever de fleste det som muskelømhed efter træning eller generel ømhed. Hvis du har brug for det, kan du få smertestillende piller af os.
Forbindingen anvender du døgnet rundt i fire til seks uger, men to gange om dagen tager du forbindingen af og masserer de behandlede områder. Du kan naturligvis tage bæltet af, når du går i bad, hvilket du skal gøre dagligt.
Du skal regne med at være sygemeldt ca. en uge, men ofte kan du godt starte med at arbejde før da. Jo tidligere du kommer i gang med træning og andre fysiske aktiviteter desto bedre. Vi anbefaler ovenikøbet, at du begynder at træne allerede efter nogle dage, for at du hurtigere får et godt resultat.
Efter to uger er det tid til dit første kontrolbesøg. Du vælger selv, om dine kontrolbesøg skal foregår på klinikken i Landskrona eller på klinikken i Malmø. Her fjerner vi stingene, som har siddet over de små huller, fedtsugningskanylen har været ført ind i. De måler kun fire-fem millimeter. Samtidig får du mulighed for at skifte bæltet ud med et mindre et, eftersom du bliver mindre, når hævelsen forsvinder.
Den sidste kontrol udføres efter fem til seks måneder. Her foretager vi en kontrol og tager billede af det endelige resultat. Derefter ser vi på billederne, som vi tog, inden du fik lavet din fedtsugning, og sammenligner dem med de nye, hvilket plejer at være en god oplevelse.
Kontakt os på en af nedenstående måder, hvis du har flere spørgsmål om selve indgrebet, eller hvis du vil booke en konsultationstid.
Telefon +46 040 - 30 17 50, +46 0418-22 000 | Telefontid mandag-torsdag 08.00-19.00 | Telefontid fredag 08.00-17.00
For at booke en konsultationstid, ring til os på tlf. +4610 - 15 11 500. Du kan også finde en tid og booke selv.
Vær opmærksom på, at onlinebooking udelukkende gælder nye patienter.